Får Rihanna tæsk?

Nej, åbenbart ikke. I hvert fald ikke hvad vi ved af. Men det var det første, jeg tænkte, da mine øjne flaksede ned over en Urbanforside fra sidste uge. Tæsk og så Rihanna i pigtråd er det, der lige springer i øjnene. De to indlæg har imidlertid intet med hinanden at gøre. Og så alligvel forekommer sammenstilningen – omend tilfældig – mig en smule pudsig. Til venstre bliver vi med en løftet pegefinger gjort opmærksomme på vold i hjemmet som et problem. Det kan vi altså godt lige tage at forholde os til. Til højre spilles der tykt på en voldsæstetik. Den underliggende fortælling synes at være en forherligelse af vold  og smerte, direkte symboliseret ved pigtråd og kæder, i en tæt sammenknytning med det seksuelle og pirrende. Måske det også hænger sådan sammen for et par wifebeaters eller to.
Jeg håber ved gud, der er et par af Rihannas veninder, der råber op, hvis det udarter sig med den pigtråd…./C

Skriv en kommentar